Weekend

Weekender uden de helt store planer er meget værdsat. Jeg elsker når vi går en weekend i møde helt uden planer. I denne weekend var der dog lidt, men lige tilpas.

Vi var i biografen og se “Den gode dinosaur”, udstyret med popcorn gik det løs. Aksel havde lidt svært ved at koncentrere sig til sidst, hvorimod Anna fulgte godt med i hele filmen igennem. Efter filmen var det dog Aksel der var langt mest begejstret, Anna synes det var lidt kedeligt at det kun var dinosaurer der var med.

Søndag havde vi travlt med at komme ud og sneborg og snemand inden sneen smeltede. Christian og jeg troede nok at vi kunne nøjes med en snemand, men Anna havde planer om både sneborg og snemand – og sådan blev det naturligvis 😉

Ellers stod weekenden på rengøring, yoga, leg mv.

weekend