En weekend hvor man ikke skal lave noget….

Og så dog…. Det er vel rettere en weekend hvor der ikke er lagt planer. For der blev arbejdet på højtryk både i dag og i går. Og nu sidder vi i sofaen og nyder huset og duften af rent hjem.

I går fik vi pakket de sidste 10 flyttekasser ud, og musikrummet der før lignede et pulterkammer er nu blevet udstyret med en gammel teaktræsskænk, hvor der er god blads til gamle billeder mv. Nu skal vi bare på udkig efter en gammel lænestol som passer i stilen, så er der dømt ”bedsteforældre stemning” over musikrummet. I går eftermiddags var vi ude og se Jimmy og Mariannes lille søn og fine nye hus, det var rigtig hyggeligt.

I dag har vi boret, vasket, skuret, slået græs osv. Så nu skal de sidste timer af weekenden bare nydes med afslapning på sofaen. Der er jo nogen der skal på arbejde i morgen, men herhjemme er det kun den ene af os, Christian har nemlig efterårsferie…..SNYD….