Aksel 3 år

Den 6. april blev Aksel 3 år. Tænk engang, at det allerede er 3 år siden at vores store lille dreng kom til verdenen. En stor baby på 4060g, ja hvem skulle have troet det og så med hænderne ved begge kinder under fødslen, hvilket resulterede i nogle gevaldige blå kinder på lille Aksel. De første år var hårde, Aksel sov ikke meget, men græd til gengæld en hel del. Men hans frustrationer er heldigvis taget af og han er blevet bedre til at sove. Han er en fantastisk dejlig dreng, fuld af omsorg og spilopper. Vi elsker dig meget højt lille Aksel.

Vi fejrede Aksels fødselsdag på selve dagen, en skøn dag hvor både min og Christians familie deltog. Aksel fik selv lov til at vælge hvilken kage vi skulle have og det resulterede i at jeg måtte igang med at lave kajkager 🙂 Vejret var så fint at der også blev tid til at finde chokoladepåskeharer i haven og i kan nok gætte at Aksel har fået gevinst på et af billederne 🙂

Aksel3

En tanke om “Aksel 3 år

  1. Skønne skønne lille dreng. Du er så sjov. Og øjnene spiller. Du er så fuld af liv og spilopper. Hvor tiden går , så er det børnehave. Godt du har Anna til at hjælpe dig på vej.

Der er lukket for kommentarer.