Et surt opstød

Jeg bliver snart tosset over vores tagprojekt. Det startede allerede tilbage i oktober måned og er ikke afsluttet endnu, mine kollegaer joker med at man kan nå at bygge et hus på den tid.

Håndværkerne lover og lover. Men kommer ikke. Og nu er der snart ikke mere tålmodighed tilbage. Og så har de endda spurgt om de må komme i weekenden og om aftenen. Ærlig talt, så nej tak. Så skal vi også have aftnerne og weekenderne ødelagt ved ikke at vide om de kommer eller bliver væk. Sådan har det været det meste af min barsel og hele Christians, nu vil vi sgu godt snart have fred. Hvor svært kan det lige være at få afsluttet indenfor normal arbejdstid – de har da haft dage nok!!! Fatter de ikke hvor mange spekulationer det koster, hvor stor en stressfaktor det er ikke at vide hvornår de kommer og om de kommer. Konstant at skulle rykke for at de får det lavet færdig. Tjekke op på om de nu gør som aftalt osv. Alt imens dette cirkus står på spørges der konstant til ”hvordan går det med jeres tag…” Jeg orker ikke mere…. Det skal stoppe nu…