Er der mon en mening med det….

Phu det er hårdt at amme en dreng på snart 5 måneder og 7,5 kg. I nat var jeg oppe 4 gange. Vi har prøvet flaske, men Aksel har svært ved at finde ud af det. Vi har øvet to gange dagligt de sidste 3 uger. Vi har prøvet grød, men jeg tror ikke han er klar, for han kan ikke finde ud af at synke det.

Når nætterne står på minimum af søvn og Aksel så tilmed ikke sover lange stræk om dagen, kan det godt være lidt hårdt. Sommetider tænker jeg ”hvor kunne det bare være rart at komme lidt væk, bare en dag– få sovet lidt, få lidt tid til sig selv og bare slappe af.” Men måske er der en mening med galskaben, måske er mor og baby bare ikke skabt til at skulle være væk fra hinanden, de første 6 måneder af barnets liv? Tror det er Aksels filosofi, og jeg er sikker på at jeg også ville savne ham helt vildt hvis jeg var væk fra ham en hel dag – men en halv dag kunne jeg nu godt bruge lige pt. 🙂

Udvikling: 25. august blev Aksel opmærksom på sine tær. Han pludrer avanceret og er tæt ved at trille, men kommer ikke helt rundt. Han trækker benene op når han ligger på siden til en vinkel på 90 grader. Han spiser som I kan læse stadig meget hyppigt om natten og har ikke fundet en fast rytme om dagen.

I går tor Anna og jeg en spontan tur i Zoo. Jeg fodrede Aksel godt af og satsede på at han kunne holde sig mæt i 2 timer. Det gik også rigtig fint og Anna og jeg havde en hyggelig tøse eftermiddag. Det var så skønt at have hende på to-mands hånd.

Nå nu vågner Aksel, han har også sovet hele 20 min….

En tanke om “Er der mon en mening med det….

  1. Du siger bare til hvis du skal have et par fritimer til søvn eller shopping. Jeg vil gerne lege med Aksel imens 🙂

Der er lukket for kommentarer.