Det er altså ikke nemt at få hverdagen til at hænge sammen på den måde som dagplejen i Aalborg kommune fungerer. I uge 7 var Aksel i gæstedagpleje, i uge 8 havde han/vi ferie, mandag var han tilbage ved sin gamle dagplejemor, tirsdag og onsdag i gæstehuset og her til morgen blev vi så ringet op at det var sygdom i gæstehuset og at der derfor skulle findes en gæstedagplejer til ham. Der kunne jeg simpelthen ikke holde min mund “ej nu stopper I” fløj det ud af mig. Hvortil dagpleje pædagogen svarer, ej vi har vist fundet en anden løsning så han kan blive i gæstehuset, hvortil hun afslutter “der var i heldige”. Heldig – ja det ved jeg ikke – jeg synes det dagplejekontor behandler vores børn uden respekt for deres behov for tryghed og genkendelighed.

Der er absolut ingen troværdighed til dagplejepædagogen efter de har lavet turnusordning. Vi kommer aldrig til at tale med den samme pædagog og jeg vil våge den påstand at de kun kender vores børn som skrift på et stykke papir. Det er måske også derfor de bare kaster dem rundt i systemet.

Jeg glæder mig efterhånden meget til vi er færdig med det dagplejeræs.