I dag har Christian været til ørelæge med Aksel. Vi skulle have tjekket om han stadig havde væske på ørerne, det havde han heldigvis ikke. Til gengæld har han de sidste 5 dage haft meget ondt i maven og været utrolig pylret, det samtidig med at han har fire tænder på vej i overmunden. Så han har været igennem en hård periode, men virker heldigvis til at være i bedring nu.
Anna trives i børnehaven. Vi kæmper dog lidt med middagsluren. Hun kan ikke undvære den, men er ikke til at drive i seng hvis hun sover for længe til middag. I går fik vi hende først i seng 21.15 oog det er altså for sent når hun skal op 06.30. Vi aftalte med børnehaven at hun kun må sove 1 time til middag, så i dag vækkede de hende og hun var helt ulykkelig. Det er altså ikke nemt. Men hun har været glad hele aftenen og var nem at putte her til aften.
Inden hun skulle i seng blev hun sat på toilettet og da jeg kom ud til hende, skulle hun lige vise mig noget på sit ben. “Se mor, jeg har fået sådan en som jer” og ja, minsandten om ikke Anna pigen har fået sit første modermærke.
I søndags var vi til fastelavn i børnehaven. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, men lidt hårdt for Anna, da hun ikke fik sovet til middag. Så da vi kom hjem gik hun omkuld på sofaen. Nedenfor kan I se Anna i sin udklædning, hvor hun prøver at se sur ud, men det er svært at holde masken. Skriver et indlæg om fastelavn med flere billeder senere.