Jeg har læst og læst, øvet og øvet og skrevet notater i lange baner. I dag var dagen hvor jeg, som Christian siger ”skal nyde at der er nogen der gider sidde høre på mig i 20 minutter i træk, og jeg skal bare op og vise dem alt det jeg har lært”. Det var nu ikke lige den fornemmelse jeg havde i går aftes, jeg var på toilettet op til flere gange og det blev bestemt ikke bedre her til morgen. I nat drømte jeg havde været til eksamen, det var så virkeligt, men jeg kunne bare ikke huske hvad jeg havde fået. Hvor om alting er… jeg var til eksamen i dag den 10 kl. 10 og det kunne jo, som svigermor sagde, se godt ud med et 10’tal, men jeg fik 12, det ser nu endnu bedre ud :o)

Det underlige er, at det emne jeg var oppe i, var netop det jeg frygtede. Christian var så sød at øve med mig tirsdag og onsdag aften, og tirsdag kiksede jeg max i netop det emne. Men det gav pote at læse ligt ekstra på det.

Da jeg kom hjem var jeg super rastløs, så jeg fik lige taget en kæmpe opvask, ryddet op og støvsuget viskelæder-smuller væk. Hold da op hvor er man effektiv når adrenalinen stadig pumper i kroppen på en.

Det er en mærkelig måde kroppen reagerer på når man er nervøs til eksamen, man kan virkelig mærke man lever. Det hele kører, hjertet banker dobbelt takt, maven rumler og hænderne bliver klamme og man bliver tør i munden. Min puls falder langsomt og jeg har fået noget at drikke… nu skal dagen bare nydes.