39+3

Og jeg har ikke født endnu. Det er helt vildt underligt, jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet at jeg skulle komme til at være gravid så længe. Jeg tror også Anna er ved at glæde sig til Aksel kommer ud. Hun siger: ”Kan far tage Aksel ud?”, ”når Aksel bliver født så bliver du tynd igen mor.” For tiden holder jeg mig ellers ikke tilbage med aktiviteter, for der sker jo ikke noget hvis fødslen går i gang, naturligvis sætter kroppens form og formåen sine begrænsninger, men vi har da både været en tur i Zoo, på Hovedbiblioteket og i morgen skal vi en tur i Jumboland.

Anna elsker at lægge sit hoved på min tykke mave, når hun ser Ipad, det er så hyggeligt og jeg nyder hvert minut.

Om natten har jeg både hyggelige og mindre hyggelige stunder med Aksel. Jeg tror så småt han er ved at finde ind i en rytme. Han er vågen når jeg skal til at i seng og vågner så igen ved 4-5 tiden, hvor jeg også gerne vågner ved det, enten fordi han mosler rundt eller fordi jeg IGEN skal ud at tisse. Jeg har altid lidt svært ved at falde i søvn igen når jeg vågner der ved 4-5 tiden, måske er det kroppen der er ved at forberede sig på ”ammeperioden”. Så ligger jeg og forestiller mig hvordan det bliver når lillemanden kommer ud, det bliver sikkert både hårdt og rigtig hyggeligt. Men vi glæder os og er ved at være parate til at hilse ham velkommen.

En tanke om “39+3

  1. Det ser hyggeligt ud. Herligt at ha påskeferie, Hva?
    Ja det er dejligt at du fik lov at prøve at gå tiden ud denne gang.Og kan godt forstå I glæder jer og venter på at tage imod lille Aksel.Vi glæder os også til at se hvad han er for en lille fyr,ligner han Anna eller er han en lille fyr med strithår:)Det er selvfølgelig ikke det vigtigste.Vi er alle klar til at tage imod ham og glæder os. Og til at se vores lille guldklump tage imod sin lillebror

Der er lukket for kommentarer.