Christian havde fri onsdag, torsdag og fredag i uge 8, så der blev rigtig hygget igennem. Vi lavede hjemmelavet sushi, og Anna endte med at blive helt glad for det, dog var det mest rejer og lak der blev et hit.
Vi var til fødselsdag hos Ella, til fastelavn hos Peter og Mona, Christian og Anna var i svømmehallen med Peter og Ellen, vi var i Zoo og ellers råhyggede vi bare.
Nedenfor er et billede af Anna fra Zoo, hun spiste rugbrødsmadder til den store guldmedalje, uden brok og lillepigen havde da også sin helt egen mening om hvor hun ville sidde og spise dem. Christian troede lige at hun kunne sidde i klapvognen og spise mens vi gik rundt, hvortil Anna sagde “Nej far, Anna sidde lige her”. – og ja det ser da også hyggeligt ud 🙂 Jeg holder kun et par timer af gangen i oprejst position, så kan jeg mærke at min krop trænger til hvile, men når vi tager hverdagen i et roligt tempo går det hele meget godt.
Fantastisk! Det varmer mit sushihjerte at den unge damen bliver introduceret til spisen. Og rigtig god måde at gøre det på!