Det er den dejligste morgen i hundrede år… og jeg lever. Det var den smukkeste morgen i går da jeg kørte på arbejde, og heldigvis havde jeg mit kamera i tasken. Jeg sneg mig til noget, som sikkert ikke øger trafiksikkerheden, men jeg kunne bare ikke lade være. Og turen hjem fortjente også at blive foreviget. Der er dage hvor de små ting i livet, gør at man værdsætter hvert eneste minut man lever….
Sidste uge har på mange måder været en nervepirrende spændende og interessant uge.
Jeg er startet på HD 2. del i afsætning, vi er kun 8 på holdet så det bliver intensivt undervisning, og der er ikke noget med at man kan sidde og gemme sig. Fagene virker spændende og de fleste af lærerne ok :o)
I forig uge ytrede jeg ønske om, at jeg godt kunne tænke mig at blive taget i betragtning til den ledige stilling i marketingsafdelingen. Jeg talte med min chef vedr. dette, og blev efterfølgende kaldt til samtale, hvor jeg også fik at vide at de også havde en ekstern kandidat til stillingen. Tirsdag fik jeg at vide at jeg havde fået stillingen, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for. Arbejdsopgaverne tiltaler mig og selve jobbet giver mig rig mulighed for at afprøve den teori jeg lærer på HD i praksis. Jeg startede allerede med oplæringen i dag, hende der på nuværende tidspunkt er ansat i stillingen, stopper den 21. september, så jeg har lige 2 uger til at lære det hele.
Jeg glæder mig meget til de nye udfordringer, men kommer til at savne det kollegiale der er ved at sidde i et åbent kontormiljø.
I lørdags var vi til Epokas sommerfest, det var som altid sjovt. Men det blev dog meget sent for os, da vi absolut ikke kunne få en taxa, efter at have ventet i over 4 timer forbarmede Christians far sig over os, og kørte op for at hente os (mange tak). Dagen i dag har været hård at komme igennem, jeg er stadig mærket efter weekenden, der har været en masse nyt at lære på arbejdet og jeg er lige kommet hjem fra HD. Nu kalder sofaen….
Fredag aften alene hjemme, der er god tid til at fundere over fremtiden, tid til at pleje sig selv og gøre lige det man har lyst til.
Men først de sure pligter, jeg havde bestemt mig for at løbe en tur, og er stolt over at jeg kom af sted trods regnvejr. Jeg tror/ håber virkelig motivationen for at tabe sig holder mere end ugen ud.
Da jeg kom hjem fra løbetur tog jeg et dejligt langt bad og trak i hygge-hippi tøj, dejligt praktisk tøj når man skal ordne ben og fødder.
Jeg funderer over fremtiden, på mandag kalder skolen, HD 2. del, bøgerne er hentet og jeg er mental klar til at knokle de næste 2 år. Jeg glæder mig til at møde de mennesker jeg skal studere sammen med, og håber at det bliver et spændende, interessant og sjovt studie.
Regningerne er væltet ind denne uge, vægtafgift, licens, 8500 for 5. semester og 2300 til bøger, phu det er noget af en omgang, men heldigvis er der sat fra til udgifterne.
Nu vil jeg tænde for fjernsynet, se lige det program jeg har lyst til, uden at tage hensyn til nogen :o) jeg vil laven en balje med varmt vand og plante mine trætte fødder deri – så er det bare weekend.
That is funny…. Efter inpiration fra min gamle kollega Tina som også har dette link på sin blog. Hvis Christian og jeg var med i The Simpsons ville vi se således ud:
Prøv det selv på: http://www.simpsonizeme.com/index.php#/
Så måtte jeg sige farvel til mine elskede sandaler, nu kunne de bare ikke mere. For ca. 5 år siden købte jeg et par simple skindsandaler hos en gammel kone på Rhodos. De har fulgt mig mange steder, på ferier, lange gåture, shoppeture, karneval mv. Men nu måtte jeg indse at de ikke kunne klare flere gåture.
Det gode ved skindsandaler er at de bliver bedre og bedre at gå i jo mere slidte de bliver. Jeg har længe ledt efter et erstatnings par, men de er ikke til at opdrive i Danmark, ej heller i Tyrkiet. Men da vi var på Zakynthos (en lille græsk ø), var der skindsandaler i massevis, og endelig fandt jeg et par der næsten var magen til de gamle. Jeg fil “lov” til at købe ikke mindre end 3 par. 2 par sorte og 1 par hvide, på den betingelse at jeg måtte sige farvel til de gamle. Det var med vemod at jeg måtte tage de slidte sandaler og dumpe dem i skrallespanden. Men nu er den tømt og der er ingen vej tilbage – de er for altid væk.
