Aksel har passet og plejet hans solsikke, som kun var en lille spire, da han fik den med hjem fra børnehave. Nu har den vokset sig stor, smuk og stærk, præcist som den dejlige dreng der har passet og plejet den. Anna har haft første legeaftale med en pige fra klassen, det gik rigtig fint.
Kategoriarkiv: Anna
Første skoledag
En stor dag som Anna havde set frem til længe. Tøj, skoletaske frisure mv. var nøje udvalgt og der var sommerfugle i maven da vi gik hen til skolen i silende regnvejr. Først en tur i hallen hvor der skulle tages fællesbillede, det var lidt af en overvindelse. Derefter i klassen, hvor Anna til stor glæde blev placeret ved Elias fra børnehaven. Turen til tavlen for at strege sit eget navn under var også lidt af en overvindelse, men trods sommerfugle i maven overvandt Anna frygten og gik derop.
Efter en dejlig første skoledag tog vi en tur på cafe med vores store pige, en rigtig hyggelig tur, hvor Anna tog sig god tid til at nyde madden og hyggesnakke.
Vi er meget stolte af dig søde Anna.
Smukke Anna
Endnu en strandtur
Når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side skal det udnyttes. Vi tog derfor igen en tur til stranden, denne gang til Hals. Anna er ikke så fild med saltvand, det får hendes hud til at klø. Aksel derimod er en rigtig vandhund og er ligeglad med at blive smurt ind i sand fra top til tå. Han elsker også at fange små kryb som han stolt viser frem, stålormen var dagens fangst. Som afslutning på dagen fik vi en god stor is.
Strandtur
Så blev det endelig vejr til en strandtur, så afsted det gik til Blokhus. Børn og voksne hyggede sig. Aksel og Christian badede, jeg solede mig og Anna samlede sten og skaller til sandslottene. Aksel faldt også i snak med en dreng som havde samme pasion for dinosaurer som ham selv. En rigtig hyggelig dag og det var trætte børn vi havde med hjem.
Først fortand
Klar parat til cykelstart
Lege veninder
Tak for en dejlig ferie Alanya
Torsdag den 2. juni rejste vi til Alanya sammen med mine forældre. Det var en helt igennem fantastisk ferie. Vi har taget rigtig mange billeder af børnene, men jeg kan se vi har været lidt dårlige til at få de voksne med på billederne det er typisk J
Første dag tilbragte vi ved poolen og om aftenen var vi ude at spise med mine forældre. Midt i maden kom en kamel forbi og børnene skulle jo naturligvis ud at ride på den, Aksel efter noget overtalelse. Lørdag var vi ved stranden, hvor Anna mødte Mathias, en strandtjener, som hun blev noget vild med. Om eftermiddagen gik vi en tur ind mod byen, vi skulle spille minigolf. Det er så smukt langs strandpromenaden, der er mange legepladser og træningsredskaber og det hele skulle naturligvis prøves.
Søndag var vi i badeland, Det var en kæmpe succes. Vi havde lånt undervandkamera af Ole, det havde vi meget sjov med. Om aftenen var vi ude at spise sammen med min mor og far hvor vi fejrede farsdag.
Mandag var vi til delfin- og søløveshow, en julegave fra mine forældre. Det var et rigtig fint show og børnene nød det, specielt søløven der spillede på saxofon synes Aksel var morsom. Om eftermiddagen tog vi en tur på borgen. Vi tog en Taxa derop og gik ned. På vej ned så vi en skildpadde, børnene var henrykte. Så havde Anna på en dag set hendes 2 yndlings dyr, en skildpadde og en delfin. Vi fik lidt juice og kaffe på bjergcaféen inden vi fortsatte ned. For enden af bjerget mødtes vi med mine forældre. De tog togbussen hjem med børnene og Christian og jeg fik lidt alene-tid og en middag i fred og ro. Billedet foran den forladte bar, er der hvor Christian og jeg kyssede hinanden for første gang for 12 år siden 😉
Tirsdag tog vi igen i badeland og det var en lige så stor succes som sidst. Anna fik to venner, en dansk/ tyrkisk dreng og en dansk pige. Aksel fik også en ven, en svensk mand J Om aftenen tog vi i et storcenter, børnene havde fået lov til at købe noget legetøj. Programmet var dog nok lidt for presset den dag, for det var for hårdt for dem. Onsdag den sidste dag tilbragte vi ved stranden og Anna fik sagt farvel til Mathias, det var næsten lidt trist, hun fik blomster-kransen fra hans hat med hjem og jeg lovede hende at jeg ville printe billedet af Mathias til hende. Om aftenen spiste vi afskedsmiddag på hotellet med mine forældre, en lækker middag, inden turen igen gik mod Danmark torsdag middag.
En rigtig dejlig ferie og både ud og hjemrejse gik helt efter planen uden forsinkelser. Tak for hotelophold og dejlig selskab mor og far <3