Hals i Maj

Maj har vist sig fra sin bedste side i år. Vi kørte en tur til stranden. Anna er ikke meget for sand og saltvand, så hun beholdte kjole og gummistøvler på. Aksel derimod var smurt ind i sand fra top til tå, og fangede mange spændende dyr. Så længe Aksel og Christian var på fisketur, havde Anna og jeg et “tøse moment”, hun er et livsstykke, så dejlig glad og fuld af sprudlende energi. Det var så hyggeligt, et af de øjeblikke man kan leve længe på.

Vi fortsatte eftermiddagen sammen med AC, Jonas, Valde, farmor og farfar, i Jonas Onkels sommerhus. Det var virkelig hyggeligt og børnene hyggede sig rigtigt sammen, nu kan Valde også rigtig være med.

Perler

Anna og Aksel har arvet en masse perler af Christoffer Dem bliver der brugt meget tid på og der bliver lavet gaver, pynt til værelserne og skuen og pynt til Christoffers gravsted.

Snobrød

Lykken er dobbelt legeaftale, når vejret viser sig fra sin gode side og faderen lokkes til at lave bål og snobrød.

Fødselsdag for familien

Familien var inviteret til brunch for at fejre Aksels 5 års fødselsdag. Vi havde en rigtig hyggelig dag og Aksel blev rigtig fejret, vores store dejlige dreng. Specielt til begivenheder hvor vi alle er samlet mærkes det meget tydeligt at vi mangler Christoffer, vi sender ham mange tanker.

Aksel 5 år

Den 6. april 2017 blev vores skønne og dejlige Aksel 5 år. Vi havde taget fri hele dagen så børnehaven kunne komme på besøg. Anna var dog noget ked af at hun ikke kunne blive hjemme fra skole for at være med. Vi startede dagen med fælles morgenmad og lidt gaver. Børnehaven kom på besøg fra 10-12.30 og der blev rigtig leget, spist kager og pølsehorn og leget lidt mere. Vi hentede Anna lige da skolen var slut og så hyggede vi os ellers med en rolig eftermiddag og lidt flere gaver. Om aftenen var der skolefest, så ved 17 tiden tog vi alle afsted til skolefest hvor Anna b.la. var i skønhedssalon i 40 min for 2 kr. 🙂 Aksel hyggede sig også meget med det, selvom det havde været en meget lang dag.

Kæreste Aksel vi elsker dig op til månen og tilbage igen. Du er den kærligste og dejligste dreng man kunne tænke sig <3

Spise legegruppe

Spise legegruppe i Annas klasse. Pigerne har malet sig i ansigtet, en hvid, en sort og en rød. Heldigvis var det til at få af med lidt madolie 🙂