Et værelse til Anna

Så er vi næsten færdige med børneværelset til lille Anna. Der mangler dog stadig et par småting, men de store ting er på plads. Vi har også fået købt en barnevogn, vi valgte at købe en brugt Odder fra 2007. Den er lidt falmet, så jeg skal lige se om jeg kan shine den lidt op.

I går var vi til forældreforberedelse med fokus på amning og i sidste uge var vi til fødselsforberedelse. Det er så underligt at der nu ikke er længe til vi skal være forældre.

annas-vaerelse.jpg

En hyldest til kvindekroppen!

Jeg bliver nødt til at sige at jeg er helt fascineret over hvad kvindekroppen kan. Vi var til fødselsforberedelse i går og fik vist et par billeder lignende nedenstående. Og der er jo ikke noget at sige til at man som gravid bliver forpustet, får ondt i ryggen, skal tisse hele tiden og kun kan spise små men mange måltider. Det er vildt hvordan kroppen er i stand til at tilpasse sig. Det er vildt hvordan et lille æg og en lille sædcelle i kvindens krop kan vokse sig til et barn. Det er helt utroligt fascinerende.

gravid.jpg

3D scanning

I onsdags var vi til 3D-4D scanning, sikke en oplevelse. Det er helt vildt så meget man kan se. Den lille Anna pige var dog ikke meget for at vise sig frem, hun gemte hele tiden hovedet bag den ene arm. Og nu tør jeg godt skrive hun, for vi fik tydeligt bevis på at det er en lille pige vi skal have :o) Så nu kan vi godt begynde at shoppe.

Først fik vi foretaget en gennemscanning for at se om alt var som det skulle være og det var det, helt perfekt. Hende der scannede os sagde endda, hun er godt i stand og mangler ikke noget. Annas mål og vægt svarede faktisk til at jeg skulle være en uge længere henne. Efter gennemscanningen kom vi til 3D-4D scanningen. Og hvor er hun fin vores lille pige. Hun får sin fars hage med kløft og trutmund og hendes mors lange storetå og lille næse :o) Det bliver så spændende at se hende i virkeligheden, nu kan jeg meget bedre forholde mig til at der rent faktisk er en lille pige inde i min mave. Hende der scannede os kunne også fortælle at Anna allerede vender rigtigt og hun mente ikke at der var stor sandsynlighed for at hun ville slå flere koldbøtter, så det er jo bare super. En kæmpe oplevelse som varmt kan anbefales til alle vordende forældre.

babyanna.jpg

Nærmest lykkelig…

Søndag til Grøn Koncert, i solskin og til en fantastisk koncert med TV2 hvor Sanne var gæstestjerne med Taxa.

Mandag – 5 års dag hvor vi var på Stygge og spise og så overraskede Christian mig…. Han friede til mig da vi kom hjem, ligesom jeg troede vi bare skulle dovne i sofaen. Han havde været inde og købe den fineste guldring til mig hvor der er graveret ”Christian” i. Da vi kom hjem fra restauranten ville jeg lige ringe til mine forældre, da jeg kunne se de havde haft ringet. Så længe jeg talte med dem, sad Christian og så AAB – AGF, og han var tydeligvis ikke tilfreds med resultatet. Da jeg var færdig med at tale i telefon slukkede han fjernsynet og sagde: ”men det resultat betyder jo heller ikke alt”. Jeg studsede noget over den bemærkning, for det ligner bestemt ikke ham. Han stod dog stadig og så lidt spekulativ ud og jeg tænkte det bare var pga. fodboldkampen, men så faldt han på knæ med ordene – ”der er lige noget jeg vil spørge dig om … vil du gifte dig med mig…”. Og svaret var selvfølgelig ja – jeg var helt rystet for det kom ærligtalt meget bag på mig, til trods for at vi havde talt om det flere gange. Men hvor var/ er jeg glad. Efterfølgende gik vi en tur op på Signalbakken for at nyde udsigten over Aalborg, vi havde håbet på en smuk solnedgang, men det satte skyerne en stopper for.

img_4196_lille.jpg

img_4190_lille.jpg

Tirsdag var endnu en stor dag med masser af lykkelige øjeblikke – vi skulle nemlig til scanning. Jeg er gravid i knap 12 uge. Jeg har ikke ville skrive om det før, da jeg på sin vis har følt det som meget uvirkeligt og jeg har været meget nervøs for om der skulle være noget galt med fosteret – man hører jo så meget. Men i går fik vi bekræftet at alt var præcist som det skulle være – det var så skønt og meget overvældende at se det lille væsen bevæge sig rundt inde i maven på en. Man kunne allerede se tær og fingre og det lignede nærmest at den lille hoppede på trampolin. Det er helt vildt og slet ikke til at forstå – men hvor er vi lykkelige :o)

lille.jpg

Vores forældre og søskende har vidst det et stykke tid, men vennekredsen og den øvrige del af familien var endnu uvidende, så i går eftermiddags blev telefonen flittigt brugt og vi fik så mange lykkeønskninger både med forlovelsen og den lille. Indtil videre en fantastisk ferie – til trods for at vejret ikke har vist sig fra sin mest positive side – men lørdag rejser vi til Tyrkiet og der burde være solgaranti.

”Er vi så ikke nærmest lykkelige vi to?”
Steffen Brandt/TV-2