Vi trænger i den grad til efterårsferie alle 4. Følelsen af konstant at være bagud, både på job og hjemme tærer på kræfterne. Nu er der heldigvis kun en dag tilbage til ferien banker på døren 🙂
Kategoriarkiv: Ferie
Sommerferie
Vi har haft den dejligste sommerferie og vejret har vist sig fra sin absolut bedste side. Det har været solskin stort set alle de 3 uger vi har holdt sommerferie, jeg kan slet ikke huske hvornår sommeren sidste har været så god. Sommeren kom for alvor til Danmark i uge 28, der var jeg stadig på job og sad og overvejede om jeg skulle tage et par fridage, for hvem kunne vide at vejret ville blive godt mange uger frem. Den danske sommer plejer jo at være så lunefuld.
Christian var hjemme med Aksel i uge 28, da Aksels dagplejemor holder sommerferie i uge 28, 31,32 og 32. Fra uge 29 var der dømt sommerferie til hele familien Søndermand Bro. Vi startede sommerferien med besøg af Ciano, Malene og Albert lørdag, efterfulgt at Smiley, Mette, Phillip og Filuka tirsdag og Mie, Mikkel, Luna og Alfred onsdag. De fleste besøg inkluderede grill og masser af is, og alle med leg i haven. Anna stor nød det. Mandag i uge 29 havde Christian og jeg en kærestedag, hvor vi var på Pingvin for at spise tappas til frokost og kigge lidt på butikker.
Fredag tog vi en tur mod Skagen for at besøge mine forældre, som havde lejet et sommerhus deroppe. Det var en rigtig hyggelig dag. Børnene var dog lidt pirrelige, men det kan jo også være hårdt at holde sommerferie.
Søndag i uge 29 drog vi mod Skallerup Klit, hvor vi havde lejet en feriehytte. Vi ankom om eftermiddagen men nåede en tur i badeland inden vi forsøgte at putte børnene. Men det gik slet ikke og først kl. 21.30 var der ro. Det skulle senere vise sig at det ikke var den eneste aften at søvn blev et problem. Vi troede børnene kunne sove på samme værelse, men værelserne var så små at der kun lige kunne stå en gæsteseng og det var for tæt til at de kunne sove, også selvom de normalt sover på samme værelse. Det endte med at Christian og jeg delte os op og sov med hver sit barn. Bortset fra aftnerne og nætterne havde vi en rigtig god tur. Dagene var fyldt med aktiviteter som børnene elskede. Vi var i legeland, i vandland, på bondegård hvor Anna også var ude og ride, vi malede i aktivitetsrummene, var på legeplads, på junglesti, ved stranden osv. Ja man skulle tro at børnene ville falde om af træthed om aftenen, men det skete bare ikke. Derfor valgte vi også at køre hjem onsdag aften selvom vi havde hytten til kl. 10.00 torsdag.
Da vi kom hjem hyggede vi os, fik pakket ud og slappet af. Vi var på lidt småturer på christianiacyklen og Anna øvede sig i at cykle uden støttehjul. Mandag i uge 31 tog vi til Slette Strand for at besøge Joan og Christoffer, det var en rigtig hyggelig dag, hvor vi fik leget en masse på legeplads og var en tur på stranden.
Onsdag tog vi en tur til Sunds. Det var meningen at vi ville have været i Legoland onsdag men vejrudsigten lovede regn over Billund fra 10-16, så det turde vi ikke satse på, det er jo heller ikke helt billigt at komme i Legoland. I stedet tog vi en tur i Jyllands Park Zoo (tidl. Haunstrup Dyrepark), og det var rigtig hyggeligt. Meget af det lignede sig selv fra da jeg var barn og rovdyrene og aberne havde virkelig dårlige forhold. De havde dog bygget nye anlæg til nogle af de andre dyr, det var rigtig fint. Jyllands Park Zoo er genialt til små børn fra 2-6 år. Der er masser af legepladser og så kan man for få penge købe klippekort til sejlturer, trække turer på hest, karruseller, ”radiobiler” mv. Anna havde en helt fantastisk dag og Aksel var så optaget af det at han slet ikke sov til middag. Torsdag hyggede vi os hos mine forældre inden vi kørte mod Aalborg til aftentid. Fredag havde vi en grillaftale med Tina, Thomas, Nana og Malou og dagen blev tilbragt i haven med haveslange og badebassin, det var hot hot hot.
Men jeg skal da love for at huset bliver beskidt af sådan en gang ferie, når rengøring bliver nedprioriteret til fordel for hyggeligt sammenværd og uderummet bliver en del af stuen pga. det gode vejr. Så søndag tog vi tyren ved hornene og afleverede børnene hos Ella og Ole inden Christian og jeg fandt støvsuger, gulvspand og klude frem for at gøre huset klar til hverdagens trummerum.
Børnene har udviklet sig helt vildt her i ferien. Anna er virkelig vokset, hun er blevet både højere og tungere, hun vejer nu 14 kg. Hun er blevet rigtig god til at skabe relationer og vi kan se og mærke på hende at hun har et stort behov for at være sammen med og lege med andre børn. Det er så hyggeligt at iagttage.
Aksel går stadig ikke, men han kan nu gå, bare ved at holde i en hånd. Han er til gengæld begyndt at snakke. Det er så sjovt. Han kan efterhånden rigtig mange ord. Af nye ord der er kommet til kan nævnes: dyne, strømper, Hahoo (sovebamse), mælk. Og så forstår han stort set alt hvad vi siger til ham. Han har helt styr på Postmand Per tegnefilmen og ved at Ajay hører til toget, Teddy til lastbilen og Per og Emil til postbilen. Faktisk kan han nævne dem alle ved navn, det er da meget godt gået når man kun er 16 måneder 🙂
I love…
Givskud Zoo
I fredags var vi en tur i Givskud Zoo – eller Sebastians zoologisk have som Anna kalder det 🙂 Vi var afsted med min gode veninde Line og hendes skønne familie. Grunden til at Anna kalder det Sebastians zoologisk have er at Lines ældste dreng hedder Sebastian. Vi havde en rigtig dejlig dag og vejret var helt perfekt.
Vi besluttede os for at spise derude og da vi sidder og spiser siger Anna: “uhh det blæser – mor du må hellere tage en trøje på så du ikke fryser”. Der var det svært at holde masken.
Hun er så sjov for tiden, men tester os også. Hun skal lige finde ud af hvor grænsen går, specielt når det gælder ord hun ved vi ikke vil have hun siger. Ofte prøver hun når vi spiser med: “det smager ulækkert” eller “det smager kedeligt”. Hun ved godt vi ikke vil have det, men det skal lige testes.
Aksel er ikke længere så ked af det, han sover godt om natten, men tager stadig ikke lange lurer om dagen. Jeg har accepteret det, måske har han bare ikke så stort et søvnbehov som Anna havde. Han er blevet god til at gribe om ting og putter alt det han får fat i i munden. Desværre har han glemt hvordan han tager flaske, så vi må i træning igen, som vi var det med Anna. Håber bare han lærer det noget før (Anna var 10 mdr.), for jeg er ved at trænge til at komme lidt ud.
Blog opdatering
Det har stået lidt stille med at blogge. Vi har haft travlt med at holde ferie 🙂 Men nu har jeg endelig fået opdateret bloggen med en masse dejlige ferie minder. Jeg har snydt lidt med udgivelsesdatoen, så de ligger i kronologgisk rækkefølge. Så hvis du vil læse med om vores sommerferie, skal du bladre baglæns i indlæggene, der er masser af opdateringer og billeder 🙂
Fårup Sommerland
En tur i Zoo
Den 27. juli var vi en tur i Zoologiskhave, vi skulle se det nye rovdyrsanlæg. Desværre var der ikke mange rovdyr at se kun 2 meget trætte tigere. Eller som Anna sagde.. tigeren keder sig.. og ja det kan da godt vaær hun har ret. Anna elsker at være i zoo og denne gang havde vi selvskab af Marcus og Michelle. det var rigtig hyggeligt og Anna og Marcus hyggede sig sammen og kunne nemt blive enige om en ting.. det er tid til is 🙂
Havehygge
Strandtur
Årets første rigtige strandtur og måske den sidste… hvem ved. Syv børn og seks voksne slog lejr ved Rødhus strand. Det blæste noget men vi fandt læ bag bilerne, autocamper og strandtelt og hyggede os på stranden nogle timer. Anna var i vandet til navlen – seje tøs. Efterfølgende grillede vi hos Jane og Morten. Hvis i undre jer over hvorfor Anna har røde plastikbriller på, så er det bare fordi hun er voksen… ja det sagde hun altså selv 🙂
Sommer hygge
Anna har set Peter Plys, hvor Dorte skal lære at cykle og pludselig er løbecyklen meget interessant. Imens hun synger “du kan lær’ det, lær’ det. lær’ det. Anna elsker at være i haven, spiser rips, jordbær og stikkelsbær, som hun glad deler med sin bedste ven Sallie 🙂
Efter Annas eftermiddagslur den 22. juli fik vi besøg af Jesper, Mette, Phillip og Filuca. En rigtig hyggelig eftermiddag hvor børn og voksne hyggede sig. Aftenen blev afsluttet med grill og en stor is 🙂