Juleaften

Så blev det juleaften, en dag børnene har talt ned til hele december 🙂 Vi skulle holde jul hos Ella og Ole i år, Christoffer og Anne Cathrine kom også hjem. Det var første år at jeg skulle holde jul uden mine forældre, men som 34 årig og med egen familie måtte det jo komme en dag. det gik også rigtig fint, savnede dem selvfølgelig, men vi havde en rigtig hyggelig og dejlig aften.

Juleaftens dag var vi en tur i Aalborg Zoo. Det første vi skulle var at vi, som Anna sagde det: “skulle bevise overfor Aksel at dinosaurerne ikke var der mere”. Og hvor han græd da han så det. Stakkels lille Aksel, men han accepterede det nu fint bagefter og har ikke talt om det siden. Anna og Christian hørte gudstjeneste mens Aksel og jeg så på dyr. det var et par rigtig hyggelige timer i Zoo.

Juleaften2014

Fårup i regnvejr

I efterårsferien var vi en tur i Fårup Sommerland. Vi havde fået fribilletter dertil og onsdag, måske den dag det regnede mest tog vi afsted sammen med Mie, Mikkel, Luna og Alfred. Trods regnvejr var det en rigtig hyggelig dag. Børnene hyggede sig trods regnen. Der var ingen kø og børnene kunne prøve alt det de havde lyst til. Men det er nu alligevel lidt mere bekvemt når det er tørvejr og 25 grader 🙂

faarup

Uge 31

Vores sidste uge, som også var en rigtig skøn uge. Lørdag og søndag gik med at få pakket ud og vasket. Søndag var vi også ude og besøge Ella og Ole. Mandag tog vi ind til byen hvor vi var på Hovedbiblioteket og i Fætter BR, om eftermiddagen plaskede børnene med vand i haven. Tirsdag var vi i friluftsbadet og Anna øvede sig i at cykle uden støttefødder. Onsdag var vi i IKEA og Toysr’us. Torsdag havde Anna en legeaftale med bedsteveninden Luna og vi var inviteret til aftensmad senere på dagen. Fredag stod den på rengørring og en tur på legeplads. Lørdag var vi i Salling og få brunch med Peter, Mona, Ellen og Esther og efterfølgende i Friluftsbadet hvor vi også mødte Mie, Mikkel, Alfred og Luna. Den sidste feriedag søndag tilbragte vi i Zoo samt med at få styr på det hele så vi igen er klar til hverdagen.

uge31

Video af Anna på cykel IMG_0342

Børnene har fået et tæt forhold her i ferien og de nyder hinandens selskab.

Uge 30 – Sommerhustur Ebeltoft

Lørdag i uge 29, tog vi af sted mod det sommerhus vi havde lejet i Ebeltoft.

Vi blev meget positiv overrasket, da vi ankom til sommerhuset. Det var så fint og ejerne havde stillet en lille velkomstpakke frem til os med rosé vin, økologisk saft og popkorn. Desværre startede vi vores sommerhustur med at smadre tagboksen, så det skabte lidt bekymringer især hos mig de første par dage. For hvordan skulle vi nu få alle vores ting hjem (det gik heldigvis fint uden tagboks).

Lørdag brugte vi på at pakke ud, få handlet ind.

Søndag tog vi til stranden ved Ebeltoft og om eftermiddagen hyggede vi i sommerhusets dejlige have.

sommerhusdag_1

Mandag tog vi en tur i Djurs sommerland. Der var vildt mange mennesker, men efter en tur i vandland gik det meget fint. Børnene hyggede sig og holdt vildt godt ud. Vi var i sommerland fra kl. 11-20.

Sommerhusdag2

Tirsdag tog vi til stranden ved Boeslum og om eftermiddagen gik vi en lille tur ned til Slusen hvor børnene fiskede lidt.

Sommerhusdag3

Onsdag besøgte vi Lasse, Mette, Frederik og Sofie på Albertinelund Camping, en dejlig campingplads lidt nord for Grenå. Vi grillede til middag, badede i poolen og ved havet. En rigtig hyggelig dag i godt selskab.

Sommerhusdag4

Torsdag var vi en tur i Ree Park. Vi kunne få gratis adgang da vi har årskort til Aalborg Zoo. Anna var ude at ride på kamel, det var en stor oplevelse for hende. Hun stod også i kø en time for at prøve det, det var ret godt klaret af hende.

Sommerhusdag5

Fredag tog vi igen til stranden ved Boeslun og om eftermiddagen var vi lige en kort tur inde i Ebeltoft by, vi skulle lige derind inden turen igen gik mod Aalborg lørdag middag. En rigtig fin og hyggelig lille by. Det var bare alt for varmt til shopping i uge 30 i 2014.

Sommerhusdag6

Uge 29

Endelig fik jeg også ferie. Børnene og Christian havde ferie i uge 28 også. Jeg havde tidligt fri fra arbejde fredag i uge 28 og var kørt med en kollega på arbejdet, så Christian og børnene kunne hente mig og vi sammen kunne køre på stranden ved Blokhus. Det var en dejlig eftermiddag som først så ud til at ende i et stort tordenskrald hvorefter det klarrede op med blå himmel. Ella og Ole kiggede også forbi.

Lørdag var vi i Zoo, søndag var inde dag, da det øsregnede hele dagen. Mandag var vi på legepladstur i Aalborg Øst. Tirsdag en hyggelig tur i Skagen for at besøge mine forældre. Vejret var ikke helt så godt som vi havde håbet på, så vi tog efter en tur på legeplads i svømmehal, hvilket var et stort hit for Anna og Aksel. Onsdag blev vi inviteret til aftensmad hos Anders og Michelle, Marcus og Katrine. Børnene hyggede sig rigtigt og legede godt sammen. Torsdag sov Anna og Aksel hos Ella og Ole, Christian og jeg brugte dagen på shopping og lækker middag på Fellini om aftenen. Fredagen gik med at pakke til vores sommerhus tur og vi fik lavet et lille bålsted i haven, hvor vi ristede marshmallows. Anna havde vist en forventning om at de smagte anderledes end de gjorde, ingen af børnene var særlig vilde med det, men de hyggede sig ved bålet (måske er snobrød et større hit). Lørdag pakkede vi det sidste og kørte af sted mod Ebeltoft.

uge29

Jul og Nytår

Det har været en dejlig, travl og social jul. Vi startede allerede med at fejre jul den 22. december, hvor vi tog ud til Ella og Ole. Christoffer, Anne Cathrine og Jonas var også hjemme. Vi spiste risengrød og julebag, pyntede juletræ og Anna og Aksel fik og åbnede deres julegaver fra Christians familie. Det var en rigtig hyggelig aften.

22_12

Den 23. december ved middagstid kørte vi mod Sunds, hvor vi skulle fejre julen med mine forældre, min søster og mormor. Traditionen tro var der risengrød til aftensmad den 23. december 🙂 og vi huskede at stille grød op til julemanden på loftet. Den 24. december var jeg på en lille løbetur rundt om søen i stiv kuling 🙂 Men dejligt var det bagefter. Der blev forberedt dejlig mad og hygget med kaffe mv. Ved fire tiden kom julemanden, og det kan da nok være at begge børn blev glade. Det var min mor og fars nabo der havde klædt sig ud som julemand og det var en kæmpe succes. Alle fik lidt gaver af julemanden, som vi åbnede med det samme.

Anden blev tilberedt på grill og det trak lidt ud, så inden maden dansede vi lidt omkring juletræet og børnene fik flere gaver, så de ikke blev alt for trætte til gaveræset. Men de holdt nu godt ud, jeg tror de kom i seng ved 21 tiden. Det var en rigtig hyggelig juleaften.

24_12

Den 25. december var vi en tur på Sunds bibliotek. Børnene trængte til at komme lidt ud og se lidt andet. Vi kørte mod Aalborg om aftenen den 25. december. Desværre fik Anna en kort powernap i bilen, så hun sov først igen kl. 21.30. Sådan gik dagene ellers bare slag i slag hele juleferien.

Den 26. december var vi til julefrokost hos Ella og Ole. Den 27. i Leos Legeland med Mie, Mikkel, Luna og Alfred. Anna stornød at være sammen med Luna hele formiddagen. Den 27. om aftenen kom mine forældre. Christian og min far skulle sætte nyt tag på væksthuset. Den 28. om aftenen var Christian og jeg i byen med nogle venner. Drengene spiste på flammen, pigerne på CanBlau, hvorefter vi mødtes på Heidis. Klokken var da også 03.30 inden vi var hjemme, så det var lidt hårdt at være social dagen efter, hvor den igen stod på tagprojekt 🙂

Den 30. december blev vores skønne datter 4 år. Jeg påtænker at lave et indlæg om denne dag inden længe 🙂 Men vi havde en rigtig dejlig dag hvor hele familien var inviteret til kl. 10.00.

Den 31. Nytårsaften holdte vi sammen med Peter og Mona, Ellen og Esther samt Monas søster og kæreste. En rigtig hyggelig aften med virkelig lækker mad. Jeg havde besluttet mig for at køre, så vi kunne komme hjem og sove ovenpå en travl juleferie.

Den 1. januar slappede vi bare af og den 2. januar kaldte hverdagen igen. Aksels dagplejemor Mona havde stadig ferie og det var meningen at Aksel skulle passes af Ella og Ole, da vi synes det måtte være lidt hårdt for ham at komme i gæstehuset efter en lang juleferie. Men desværre blev Ella syg. Så vi måtte satse på gæstehuset og Aksel klarede det så flot. Han var sej dreng om dagen, men meget udtryk om natten. Vi kæmper stadig lidt med det, om det er en reaktion elle tilfældig ved vi ikke helt. Anna nød at komme i børnehave igen, hun sagde flere gang i slutningen af ferien “jeg har slet ikke nogen at lege med”, så for hende var det rart at komme tilbage til vennerne. På fredag får Anna besøg af alle bjørnene fra børnehaven – vi skal fejre Annas fødselsdag. Det bliver spændende at få så mange børn på besøg 🙂

Dejlig efterårsferie

Vi har haft den dejligste efterårsferie, med fri hele ugen. Vi voksne trængte, men det gjorde børnene også. Vi har været en tur inde i Aalborg, i Zoo, samlet kastanjer, hygget i haven, bagt og bare slappet rigtig meget af.

Aksel traver nu rundt, det er så sjovt at se. Han laver nærmest Pio etter når han drejer rundt. Anna har også nydt at have ferie, men i morgen kalder hverdagen igen. Jeg har lovet mig selv en ting, den skal ikke være så stresset som inden ferien, det holder jeg ikke til i længden og jeg vil ikke byde min familie det.

kastanjer

Lønstrup

Christian og jeg har været på kærestetur til Lønstrup. Første nat uden børn siden vi fik Aksel. Det var en super dejlig dag og det danske efterårsvejr viste sig fra sin allerbedste side.

Vi ankom til Lønstrup ved 14, tiden. Løb en lille kort tur, nød kaffe på cafe udenfor, så solnedgang, spiste på Villa Vest og nød at kunne sove til kl.9.

Mine forældre passede Anna og Aksel hos os og det gik så fint. Nu har vi efterårsferie og vi skal give os selv lov til at slappe af og tage det hele i et roligt tempo, selvom jeg har meget svært ved det.

loenstrupokt