Strik amok

Min kære mor har rigtig fået gang i strikkepindene igen og det til glæde for lille Anna og os. Det er helt vildt alt det hun har strikket og det er så fint. Nu håber vi lidt på det ikke bliver ved med at være 30 grader, så Anna kan nå at bruge alle de fine trøjer inden hun vokser ud af dem. Seneste kreation er den yndige kjole og hat nederst. Anna havde den på til oldes 86 års fødselsdag og hun lignede en rigtig lille prinsesse.
strik

Til fødselsdag hos oldemor

I fredags tog vi en smuttur mod det midtjyske for at besøge mine forældre og for at overraske mormor/ oldemor på hendes fødselsdag. Vi kørte hjemmefra tidligt, da vejrudsigten lovede 27 grader og sol, hvilket ikke harmonerer med baby og bil uden aircondition. Det var en rigtig hyggelig dag og oldemor blev rigtig glad for overraskelsen. Anna hyggede sig også hos oldemor med at plukke blomster og prøve mormors sko – man er vel en lille pige. Vi kørte hjem ved halv ti tiden, der var Anna så træt at hun faldt i søvn, så snart hun blev sat i autostolen.

olde

Ferie på Læsø

I sidste uge var vi i sommerhus på Læsø. Det var en helt fantastisk uge og vejret viste sig fra sin bedste side. Vi nød ferien i fulde drag, hyggede med Anna og Sallie, så et par seværdigheder, gik lange ture, læste bog, solede og slappede af. Lige en ferie efter vores hoved. Anna havde en smule svært ved at klare varmen om dagen, men så var det heldigt at sommerhuset var udstyret med aircondition, det var jo ren luksus. Onsdag var Ole og Ella et smut forbi og Christian og jeg var i den forbindelse en tur på hesteryg. Jeg tror bestemt ikke at det er sidste gang vi tager til Læsø, der er dømt afslapning, ro og idyl.
laesoe1

Venskaber går på hæld og nye opstår…

Måske må jeg bare lære at acceptere at jeg ikke kan holde kontakten med alle efter at jeg er flyttet til Aalborg. Det er vanskeligt at få det hele til at hænge sammen med familie, arbejde veninder mv. Engang var vi en stor flok piger fra folkeskolen der sås ofte, men jeg må nok indse at jeg langsomt er gledet fra det slæng, selvom det piner mit hjerte. Men tiden er bare utilstrækkelig.

Nye venskaber opstår og nære veninder og familien prioriteres i den sparsomme tid i det midtjyske. Faktisk er der end ikke meget tid til de nære veninder, når jeg er i det midtjyske. Weekenderne bliver hurtigt fyldt op og nu har vi også lille Anna at tage hensyn til. Men jeg ved at venskabet til de tøser trods alt vil bestå, selvom vi kun sjældent ses, for når vi ses flyder snakken som i gamle dage– og det sætter jeg så meget pris på.

Tak til alle de søde piger i Aalborg, som har gjort at jeg nu føler at Aalborg er min ”voksen hjemby”.ven

Mei Tai

I dag har jeg syet og syet. Mit andet sy-projekt er en realitet, jeg har syet en Mei Tai slynge til Anna. Det var ikke svært, men det tog hele eftermiddagen ca. 5 timer. Resultatet kan i se nedenfor og opskriften som er så nem at følge kan i finde her.

mei-tai

En misforståelse medførte impuls besøg fra Midtjylland

Christian havde informeret mig om at han skulle ind til byen og se fodbold i dag, men jeg havde bare ikke forstået at det skulle være en heldags forestilling. Så da jeg fik at vide at drengene skule se alle 3 VM kampe på bar i dag, synes jeg lige det var lidt træls. Jeg ringede til mine forældre for at høre om de havde noget for i dag, det havde de ikke og de ville gerne køre den lange vej for at underholde mig, og så kunne min far jo også lige komme i Bil Tema. Så resultatet blev at alle var glade trods misforståelsen og Christian fik sine 10 timer på bar.

Glemte lige at skrive at vi det sidste døgn har haft en ”håndstripper” på besøg. Det er ikke så frækt som det lyder. Det er en maskine der skal hjælpe os med at tage lim af gulvet i væksthuset ;o) – Men sjovt navn ikke?

Kom så Danmark!

Man skal jo være optimist, så derfor er Anna iklædt røde hvide farver. Vi hepper på Danmark kl. 13.30. Farmand ser kampen på pub sammen med kollegaerne.
danmark

1, 2, 3 og dykke

Sidste fredag fik vi taget billeder i svømmehallen. Nedenfor kan I se resultatet. Det er så sjovt at de små har åbne øjne under vand og bruger tungen som prop. Jeg havde regnet med, at Anna ville have tungen ude på billedet, for det er svær at fange hende ude. Men de andre babyer havde også tungen ude, så det er nok deres måde at sørge for de ikke sluger vand. Anna er blevet så glad for at være til babysvømning, i starten var hun ikke helt tryg ved det, men nu nyder hun det, når bare hun er mæt og udhvilet.

Weekenden står på rengøring og familiehygge og så har vi bestilt nyt gulv til væksthuset. De kommer og måler op på mandag, det bliver skønt at få et praktisk gulv, som det nuværende bestemt ikke er.

anna_dyk_1
anna_dyk_2

Man bliver hurtig forvendt, men i dag kan man vist godt tillade sig at være en smule utilfreds med vejret.

Christian har været til eksamen, han bestod med bravour, det var så flot. Han har en travl dag i dag og er kun hjemme sammenlagt 1 time, hvorfor han også har lagt beslag på bilen. Bare vejret da havde været lidt bedre, så vi tre tøser kunne komme lidt ud…

Mens vi venter på tørvejr, sidder jeg og smågriner lidt af ”the flying super kid” billedet nedenfor. Hun vil så meget, det lille pus, og bliver så hidsig når det ikke lykkedes.… Og nu bipper vaskemaskinen, der skal hænges tøj op…. inde.

super-kid