I går på Annas 8 måneders “fødselsdag” tog hun sine første “kravle-skridt” foran spejlet i soveværelset. Skiftevis højre og venstre arm og benene fulge fint med – ihh hvor er jeg stolt. Hun møver sig dog stadig frem når det skal gå hurtigt, men hun kan kravle nu – både med arme og i den rigtige retning 🙂 Mor er stolt, og nu skal mor også til at være langt mere opmærksom!

Anna bliver 8 måneder i dag og i ”gave” har hun fået sin første forkølelse. Det startede i går aftes med snotnæse og 38 i feber. Natten tog pusten fra os alle, lillepigen ville bare ikke sove, hun græd, vred sig og fik sig konstant vendt om på maven og så var hun varm, stakkels lille mus. Det endte med at Christian og Sallie gik i kælderen, vi tog barnevognskassen ind og placerede den i dobbeltsengen, Anna blev lagt i sele og sovepose, kun iført kortærmet body. Det hjalp lidt men hun vågnede stadig hver halve time og græd. Så vi er alle godt trætte i dag og Anna er stadig ikke på toppen, hvilket medfører pylren og utilfredshed. Vi tager dagen som den kommer…

Så går det fremad med Anna. Hun kravler/ kryber meget målbevidst fremad, specielt hvis Sallies legetøj er indenfor rækkevidde. Så nu skal vi til at have sikret hjemmet og konstant have øjnene på hende, hun er hurtig. I dag rejste hun sig også op ad æblesandkassen som er fyldt med bolde. Hun vil frem den lille pige.

Så er der købt vintertøj til lillepigen. Flyverdragt og termosæt blev købt i Bilka til billige penge. Havde overvejet at købe en dyrere flyverdragt, men tænkte at de penge nok er bedre givet ud til næste vinter, hvor flyverdragten sikkert bliver brugt til andet end klapvognskørsel. Flyverdragten fra Bilka virker til at være af en udmærket kvalitet og er både vandtæt og åndbar. Derudover har Anna fået futter og luffer fra ColorKids købt i outlet til halv pris. Ja moderen forstår at gøre en god handel, når det gælder tekstiler, man er jo ikke fra Midtjylland for ingenting 🙂 Det var også heldigt at jeg var så tidligt ude, for det var sidste flyverdragt og termosæt i størrelse 74 (det er en stor str. 74). Anna kan stadig svømme i det, men der er også lidt tid til det skal i brug endnu. Jeg kom også lige til at købe en lækker stort dunjakke til mig selv, så nu kan sneen bare komme an. I år er vi forberedte…

Nu har vi fundet ud af hvad “kaj-munden” skal bruges til, når Anna laver den kan hun nemlig sige en helt ny lyd “ba ba”. Her er lige et billede af hvordan “kaj-munden” ser ud, den laves også ofte når hun spiser. Hun er ikke til at stå for 🙂

Snart kalder arbejdet og snart skal Christian tage over på barsel, babysvømning, musikalsk legestue mv. Mødregruppen er også snart et overstået kapitel, eller det vil sige vi har nu aftalt at holde kontakten ved lige og starte med at ses en gang om måneden. Det har været rigtig hyggeligt at have mødregruppen, for selvom vores børn er meget forskellige er der stadig mange af problemstillingerne der er de samme. Det har været sjovt at se børnene udvikle sig, hver især er de noget ganske særligt og de indtager verdenen på hver deres måde. Der er sket en kæmpe udvikling med dem, fra at være passive og afhængige, er de nu selvstændige og meget aktive små poder.

Vi har haft lidt problemer med at få lille Anna til at spise. Først ville hun ikke spise grød, så kunne hun pludselig ikke lide skeen. Men får hun bare selv lov, er alt i den skønneste orden “hun kan og vil selv.” En meget bestemt lille dame. Derudover er rugbrød stadig et stort hit, og vores mad spises også oftest med velbehag, bare det ikke er most til ugenkendelighed. Hun er blevet en stor pige og store piger spiser ikke mos… og de spiser selv 🙂

Her er Anna igang med et æble, hun bruger sine to tænder i undermunden flittigt 🙂

Anna er så svær at putte for tiden. Både i barnevognen og i hendes seng. Hun græder så snart hun finder ud af at hun skal sove selvom hun er meget træt. Værst er det om aftenen, hun græder og græder og når hun endelig falder til ro sker det ofte at hun græder utrøstelig i søvne. Det er så hårdt at se på, vi ønsker jo at vores dejlige lille datter skal have en god søvn med søde drømme. Jeg håber det bare er en periode, har læst at det kan have noget med separationsangst at gøre, hun er nemlig også meget omklamrende for tiden. Håber det bliver bedre inden den 5. september hvor Christian og jeg har bryllupsdag, der skal vi nemlig ud og spise for første gang siden vi blev forældre. Jeg krydser fingre.