Den første jul med min mand, med vores barn, i vores hjem med både mor, far og svigerfamilien. En helt igennem god oplevelse. Vi havde en sammenskudsjul i bedste stil, så der var ingen der fik julestress af julemad. Og lille Anna klarede det så flot, der var højt humør helt indtil 20.30, hvor hun faldt omkuld og sov sødt til næste morgen. Hvor den igen stod på socialt sammenværd og julefrokost i Randers.

Der er virkelig sket meget i Annas udviklingen efter hun er blevet rask ovenpå sin influenza. Hun opdager sammenhænge og studerer og undersøger nøje sine omgivelser. Hun er meget interesseret i ansigter og studerer, øjne, næse, ører og mund. Forleden kunne jeg ikke lade være med at le, da hun forbavset opdagede at jeg havde to ører. Hun kiggede først på den ene side af mit hoved, så på den anden side… og så tilbage til den første side igen… De er de små øjeblikke, de små situationer der gør hverdagen til noget helt specielt.