Dagens grin

I dag blev jeg ringet op af Jesper på mit arbejde. Jesper skulle tale med den person der var ansvarlig for Epokas brevkampagner – og det måtte jo så være mig.

Første spørgsmål: Hvad er din titel. Svar: Marketingskoordinator, Jespers kommentar: jeg skal lige finde det på listen.

Andet spørgsmål: Benytter i distancesalg? Jeg er lidt i tvivl om hvad han mener og beder om en uddybning. Han siger: ”Jeg tror det er noget med internet handel”. Mit svar: ”tror?… du bliver nødt til at vide hvad du spørge om ellers kan jeg jo ikke svare”. Jesper: ”et øjeblik, jeg spørger lige”. Jeg venter tålmodigt i 3 minutter mens jeg tænker, hvis han skal spørge andre, hver gang han har et spørgsmål, så bliver den fastsatte tidsramme på et kvarter hurtigt til en time.  Efter lidt tid vender han tilbage, ”jeg har lige spurgt min chef, hun ved heller ikke helt hvad der menes med spørgsmålet”… hvorefter han fortsætter…, mens jeg kommer til at grine lidt ”må vi ringe tilbage når vi har undersøgt det?”, jeg siger selvfølgelig at det er ok. Stakkels mand – men tak for et godt grin 🙂