Da jeg fik at vide at det skulle være nu jeg skulle føde, var der kun en ting i mit hoved. Der måtte bare ikke ske vores lille datter noget. Under fødslen var jeg meget fokuseret og gjorde alt hvad der stod i min magt for at følge jordemoderens anvisninger i håb om at det hele ville forløbe uden komplikationer. Og heldigvis gik det godt og vi fik en dejlig fin lille velskabt pige.
Jeg tror at hendes tidlige ankomst har gjort at jeg i starten var meget bange for at gøre noget forkert og hele tiden tænkte på, at hun skal have det som blommen i et æg og ikke udsættes for unødig stress mv. Hun var jo så lille og så skrøbelig. Sundhedsplejersken anbefalede også at vi skulle skærme hende og passe på med at udsætte hende for mange bakterier og stimuli.
Nu er vores lille pige blevet stor, hun halter stadig noget bagud vægtmæssigt i forhold til hendes jævnaldrene, men udviklingsmæssigt er hun godt med. Hun er så sød og sjov, griner og smiler hele tiden. Pt. ligger hun på hendes legetæppe og hygger sig og når hun vil have opmærksomhed hoster hun (falsk hoste). Hun er en fantastisk dejlig pige og jeg føler mig så taknemmelig over, at Christian og jeg har været i stand til at sætte det dejlige lille væsen til verdenen. Jeg elsker hende over alt på jorden og vil aldrig tillade at der skal ske hende noget ondt. Jeg elsker hende om end hun holder os vågen, om hun græder og er umulig, jeg smelter når hun smiler, når hun rynker på næsen og laver charme øjne. Hun er det bedste der er sket, den største gave. Jeg elsker dig min pige – for altid for evigt.
Hun er den dejligste lille pige og hun har nogle meget gode og kærlige forældre, der vil hende det allerbedste. Det er et meget smukt indlæg du har skrevet – det vil Anna elske at læse når hun bliver større 🙂
Ja det er et smukt indlæg Mette. Vi ved i har gjort det allerbedste for jeres lille pige, og sikke det har givet bonus. Verdens dejligste, tillidsfulde og skønneste baby. Men hvordan kan hun blive andet med sådanne ansvarsbeviste forældre. I klarer det så flot. Jeg kunne ikke lade være med at fælde en tåre Mette, da jeg læste dette. Jeg kan føle med dig. Det er den største gave at få børn, og det allerbedste man har, og sådan bliver det ved med at være, ligegyldig hvor gamle I bliver. Så er I bare det bedste man har. Stort knus til jer alle 3
Tusind tak mor – jeg elsker også dig 🙂