Da børnene først fik det at vide kunne de ikke overskue at komme op at besøge Christoffer, det var ellers planen at de skulle have været det fredag eftermiddag, men det var så berørte af situationen og vi ville ikke presse dem. Ole sendte et billede af Christoffer som vi viste til dem og efter de havde set det fik de mod på at komme på besøg lørdag. Der var desværre ingen bedring uvisheden var næsten ikke til at bære. Vi havde efterårsferie og var igang med en masse projekter hjemme. Vi kørte på med 120 i timen, stilheden og roen var næsten ikke til at kapere. Vi malede, rev tapet af væggene, Christian på sygehuset og jeg hos børnene. Det var nogle meget specielle dage.